Sådan passer i på parforholdet

Sådan passer i på parforholdet

Børnenes behov kommer i første række, for jeres kærlighedsbørn er og bliver jeres små guldklumper, men er den evige prioritering på bekostning af parforholdet? Det er helt naturligt at føle sig bagud på kærestekontoen med små børn i huset, men I kan sagtens genfinde kærligheden og passionen som pressede forældre.

Børnene skal hentes og bringes, der skal købes ind, laves mad og puttes, men der skal også trænes op til maraton, besvares mails og laves surdej til weekendens hjemmebag. De fleste børnefamilier er pressede, fordi der er så meget, vi skal og vil, men når alle dagens praktiske sysler er klaret, er der ikke meget overskud tilbage – hverken til dig selv eller din partner, siger familieterapeut Fie Hørby:

"Intet er vigtigere for os end forældreskabet. Men alle forældre ved, hvor hårdt det er at have små børn, ikke få sin nattesøvn, få alt til at hænge sammen i hjemmet, klare sig godt på jobbet og have overskud til parforholdet. Det sætter os alle i et enormt pres, og i de pressede situationer har vi tendens til at lade vores afmagt og frustration gå ud over dem, der står os nærmest, nemlig vores partner. Her afreagerer vi ofte ved at bebrejde og angribe, hvilket kan være en side af dig, din partner ikke har set før. Dét sætter kærligheden på prøve, siger hun.

artikler_fie-hoerby (1).jpg

Fie Hørby. Foto: Line Thit Klein

For mange går det galt, når de forventer at kunne have samme overskud til hinanden, som de havde, inden de fik børn. Overskud til dybe samtaler, kys, sex og søndagshygge på sofaen, og når det ikke er en realitet, tror mange, der er noget galt med forholdet, fortæller parterapeut og psykolog, Kisser Paludan, og fremhæver, at det ikke nødvendigvis er tilfældet:

"Forældre ser ikke altid, at ændringerne i parforholdet drejer sig om livsomstændighederne og ikke nødvendigvis relationen mellem hinanden. Vi undervurderer, hvad det kræver at have små børn, og når forældre tror, der er noget galt med dem, begynder de at grave et stort hul imellem hinanden – simpelthen i frygt for, at det skyldes manglende kærlighed til hinanden.

Som par skal man sige, ”okay, lige nu er vi udfordrede på nærheden og overskuddet til andet, end at få hverdagen til at køre, så der er ikke det samme overskud til hinanden, som der var før børn og bleer”. Det vil nemlig give ro i relationen mellem, fortæller Kisser Paludan, men hvordan kan man praktisere det i en dagligdag med små børn?

Undgå dagligdagsslid på kærligheden

De fleste prioriterer vasketøjet frem for parforholdet, når børnene er puttet. Vasketøjet skal jo klares, men det er lige præcis den prioritering, der får parforhold til at køre ud ad en forkert tangent.

"Parforholdet er den vigtigste relation i familien, og alligevel har vi det med først at prioritere det efter vasketøjet. Eller slet ikke. Når parforholdet ikke bliver plejet, slider dagligdagen på vores kærlighed og relation til hinanden, og samtidig forventer vi, at vi skal være glade og have det godt i familien, men har mor og far det ikke godt i relationen til hinanden, smitter det af på stemningen i familien, siger Fie Hørby.

Selvfølgelig skal vasketøjet klares, og det er ikke fordi, vi hver aften skal kigge hinanden dybt i øjnene eller skal tage en hel weekend til London for at genfinde kontakten og kærligheden til hinanden. Faktisk er det meget mere enkelt, pointerer familieterapeuten:

"Det vigtigste for os alle er at føle os set og lyttet til. De følelser kan vi hjælpe på vej hos hinanden ved noget så simpelt som at give sin partner et opkald på vej hjem fra arbejde. Bare lige for at høre, hvordan dagen har været uden at spørge, om han har husket at gøre dit og dat. Det er den lille opmærksomhed og interesse, hvor vi rækker ud efter hinanden, der viser, at vi har lyst til at være i kontakt med hinanden.

Ringer vi kun for at høre, om han har husket at købe majs, kaffefilter og vådservietter slider vi kun på forholdet. For nogle kommer overskuddet hertil af sig selv, men for de fleste med små børn gør det altså ikke. Det kræver tid, dedikation og opmærksomhed, og derfor bliver I nødt til at skemalægge tiden med hinanden, så I kan komme på rette bane igen:

"Torsdag aften, når ungerne er puttet, køkkenet ryddet op og vasketøjet ordnet, tænker man ikke, at nu er jeg fyldt med overskud og lyst til nærvær, romantik og sex. Lysten til de dybe samtaler kommer ikke nødvendigvis af sig selv, og derfor kan I strukturere det, så I bliver vant til, at tiden sammen bliver en lige så naturlig del af dagen, som at handle ind, gå til træning og lave mad, siger Kisser Paludan.

artikler_kisser-paludan.jpg

Kisser Paludan. Foto: Ilona Sjøgren

Kissers parøvelse på 30 minutter

Sæt jer ned for at tale sammen en halv time. Her starter du eksempelvis med at tale om, hvad der fylder hos dig lige nu – hvordan har du det med dig selv, parforholdet og så videre, men det er vigtigt, at du holder dig på egen banehalvdel ved at sige ”jeg føler, oplever og mærker” i stedet for at sige noget med ”du”. Det gør du i 10 minutter.

Imens du har dine 10 minutters taletid, må din partner kun lytte, og når de 10 minutter er gået, har din partner så fem minutter til konstruktivt at spørge ind til det, du har fortalt. Herefter bytter I roller.

De 10 minutter giver rum til at finde ud af noget om dig selv, men giver også et indblik i partnerens livssituation. Dét forbinder jer igennem jeres indre, hvilket gør jer til kærester og ikke bare kammerater. Og du skal ikke blive skræmt af at skulle snakke i 10 minutter, for har du ikke ord til at fylde de 10 minutter ud, kan du blot snakke i eksempelvis tre og være stille i de resterende syv. Roen skaber nemlig rum til at folde sig ud.

Start med at kigge lidt indad

I pressede situationer gælder det om at spørge sig selv, hvad vil jeg lige nu, og får jeg sagt det til min? Reaktionen på din partner bunder nemlig i noget, der kommer indefra. Indefra dig, dine følelser og din selvopfattelse. Er der ikke den store kærlighed til dig selv, føler du dig ikke sexet, og er du sur og tvær, er det svært at vise kærlighed over for din partner:

"Vi tror, vi skal være der for alle andre, før vi er gode forældre, men vi bliver først rigtig gode forældre og partnere ved at være nærværende med os selv. Dét er det helt store problem, vi mærker ikke efter, hvordan vi har det med os selv, fordi der går praktik i hvert eneste øjeblik af dagligdagen, siger Kisser Paludan.

Vi bruger al vores gode energi på arbejdet, venner og omgangskreds, siger Paludan. Dér gør vi os umage, vi lytter, er på, nærværende og dejlige, og når vi så kommer hjem, er vi brugte. Og så er der kun affaldsenergi tilbage, hvilket gør det svært at bevare en nærværende kærlig relation til hinanden, hvis det er sådan, vi navigerer i familielivet.

"Nogle gange tager vi de mennesker, vi kalder for ’vores’, lidt for givet i forestillingen om, at nu er det sådan her, vores familie er, og så er alt godt. Men alle relationer kræver, at vi arbejder på nærværet hele tiden og ikke først, når vi er gledet fra hinanden. Faktisk svarer det til, at du først begynder at træne, når din krop ér skadet, og den skade kræver mere energi at få rettet op på, end hvis du løbende havde holdt dig i form, siger parterapeuten.

Kærlighed kan vises med både krop og ord

Over for dem, vi elsker, opfører vi os ofte på en måde, som kommunikerer det modsatte af det, vi egentlig vil. For mange af os er det nemlig svært at sige: ”Jeg længes efter dig”, ”jeg vil gerne bruge mere tid med dig” eller ”jeg ville ønske, du også hældte vand op til mig og ikke kun bør-nene”, selvom det egentlig er det, vi føler.

I stedet får vi sagt noget i stil med, at ”du er ligeglad med mig” og begynder at kritisere og bebrejde i stedet for at sige det, der egentlig er vigtigt for dig. Derfor er det vigtigt at vælge, at du vil skabe god stemning i familien og parforholdet.

"Når jeg eksempelvis selv taler presset eller frustreret til min mand, ligger det mig lige på tungen at sige: ”Du har glemt at gøre dit” og ”hvorfor gjorde du ikke dat”. Men det bringer mig længere væk fra ham og os, og det ønsker jeg ikke. Så jeg må i stedet vælge at tale respektfuldt med ham ved at spørge interesseret: ”Hvordan kan det være, dit og dat ikke er blevet gjort?” Og ellers lader jeg det fare og spørger mig selv, hvor vigtigt det er at hænge mig i, siger Fie Hørby og tilføjer:

"Hvis jeg i stedet starter dagen med at tænke på, hvor meget jeg elsker min mand, mine børn og glæder mig til at drikke min morgenkaffe, bliver det også den dag, du får. En glad dag med mere overskud, kærlighed og livsglæde, end hvis du havde startet dagen med alt det negative.

Familielivet vil sommetider forsøge at slå benene væk under dig, og det vil ske igen og igen. Når det gør, kan vi vælge at lægge os på gulvet, eller vi kan vælge at have fokus på alt det, der giver os grund til at blive stående, afslutter familieterapeuten og pointerer, at det især gør sig gældende for kærligheden i parforholdet.

5 skarpe råd fra eksperterne

1. Planlæg tid til tosomheden

Sæt tid af i kalenderen til at skabe nærvær og opbygge den stærke relation igen. Kan I ikke overskue det af jer selv, er det den eneste måde at finde tilbage i de dybe relationer på.

2. Se de pressede situationer som kilde til udvikling

Når du er så presset, hvor du reagerer på afmagten, skal du spørge dig selv, hvad det egentlig handler om. Tænker du over det, hver gang du er presset helt derud, bliver du din egen lærermester, da du lærer noget om dig selv hver gang. Og bare det at stille sig selv spørgsmålet er en sejr i sig selv, for vi har ikke nødvendigvis et svar på, hvorfor vi reagerer, som vi gør.

3. Styr dine tanker i den rette retning

80 procent af alle forældre i børnefamilier med små børn føler, at de er ofre i deres eget liv, fordi de ikke føler, de har et valg til noget i livet. Men du har altid et valg, og det er så lidelsesfuldt at føle, at hver dag er sur og tung at komme igennem, fordi børnene er krævende, og du ikke føler den samme passion for din mand mere. Prøv at styre dine tanker hen i den positive retning, og så vil du allerede være et lille skridt på vej i retningen væk fra offer-følelsen.

4. Tag det bare roligt

Når I ikke har haft sex eller dybe samtaler i en måned, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget galt med jer og jeres forhold. Det er blot en presset fase, der går over, og I skal ikke være perfekte hele tiden, selvom vi lever i en kultur, hvor vi tror, vi kan det hele. Men det kan vi ikke – husk det.

5. Tjek ind hos hinanden

Vi tror ofte, vi skal bære over med de ting, der skaber irritation hos partneren, men det bedste er at bruge irritationen til at udvikle sig selv og hinanden, men også få ting afklaret, så du ikke går helt bananas, når din partner for 10. gang har glemt barnets snavsede skiftetøj i børnehaven. Vi er ofte meget konfliktsky, har travlt og får derfor ikke talt om tingene, men ved at tjekke ind hos hinanden, kan I tage det løbende og undgå vredeseksplosioner.

Kilder: Fie Hørby & Kisser Paludan.