I Arla synes vi, at vi har et særligt ansvar for at sikre gode og bæredygtige madvaner hos den næste generation. Derfor er vi også glade for, at op mod 300.000 børn (og voksne) hvert eneste år vælger at deltage i vores forskellige initiativer, så vi sammen sikrer bedre madvaner overalt i Danmark. Nedenfor har vi samlet lidt information til dig om alle vores aktiviteter.
Food Movers
Arla Food Movers er et undervisningsmateriale for 0. - 9. klasse. Forløbet afvikles i Skolernes Sundhedsuger (uge 39-41), og tager sit udgangspunkt i mad og bevægelse.
MADlejr er Arla Fondens lejrskoleforløb for 6. og 7. klasser med fokus på mad, måltider, sundhed, trivsel og bæredygtighed. Hvert år sendes masser af elever på MADlejr, hvor de oplever glæden ved at lave mad, lærer om vejen fra jord til bord og bliver inspireret til gode madvaner.
Mejeriforeningens gratis læringsmateriale Den Magiske Madkasse sætter fokus på overgangen fra børnehave til skole. Materialets lege og pædagogiske aktiviteter hjælper børnene til at blive parate til at agere i de nye rammer omkring måltidet og sætter fokus på skolemadpakken. Den Magiske Madkasse henvender sig både til storbørnsgruppen i daginstitutioner samt til indskolingen.