Tradition for fornyelse

En personlig kostplan er, når den tildelte mængde af foder og protein afspejler køernes behov. Man kigger på hvilket energibehov, koen har. Er det et ungt dyr, altså en kvie, skal hun bl.a. bruge energi på at vokse, og når hun bliver drægtig, skal hun også bruge ekstra energi. En malkeko skal bruge energi efter hvor langt hun er i laktationen. Danske landmand er rigtig dygtige til at tilpasse foderet til dyrenes behov. 

Du kan læse mere om hvordan Arla-landmand Jonas Balleby arbejder med køernes kostplaner herunder.

Mange af Arlas landmænd anvender det, der hedder en transponder til deres køer. Det er en slags aktivitetsmåler, som sidder på et halsbånd om koens hals.

Aktivitetsmåleren logger data på den enkelte ko. Målingerne behandles i software, der analyserer og præsenterer de opsamlede data for landmanden. Fx kan et ekstra højt aktivitetsniveau være et tegn på at koen er i brunst, og et lavt aktivitetsniveau kan være tegn på sygdom eller mistrivsel. 

Dermed får landmanden viden om den øjeblikkelige fysiske tilstand i besætningen. Med denne viden har landmanden mulighed for hurtigt at reagere og dermed forbedre sundheden for sine køer. 

Vi måler og analyserer indholdet af klimagasser i køernes bøvser til brug i forskning. Teknologien, der fanger køernes udåndingsluft og måler indholdet af metan, kan bruges i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, som sigter på at gøre mælkeproduktionen mere klimaeffektiv.

Projekterne går fx ud på at:

• “Emhætten” kan bruges til at måle effekten af nye fodertilsætningsstoffer: hvor meget kan metanudledningen fra koen reduceres ved at give koen X gram af et fodertilsætningsstof?
• “Emhætten” kan også bruges til at teste forskellige fodersammensætningers betydning for metanudledningen: giver en foderration med større andel græs end majs en større eller mindre udledning af metan?
• ”Emhætten” kan bruges til at identificere køer som (alt andet lige) har en lavere metanudledning end den gennemsnitlige ko. Det kan forklares med forskelle i køernes genetik og dette kan udnyttes i avlsprogrammer, så vi over tid avler efter at få køer, der udleder mindre metan, hvis de får et bestemt foderindtag.

Robotstøvsugeren fjerner kokasserne fra den store overflade på staldens gulv og putter dem ned i gyllekanalen. Det sikrer en mindre fordampning af ammoniak inde i stalden. Men robotstøvsuger i stalden minimerer ikke blot ammoniakfordampningen inde i stalden, den sikrer også renere gangarealer. Dette hjælper med at holde en god klovsundhed for køerne, og sikrer generelt renere dyr i stalden.

Der findes mange tiltag, der gør noget af det samme som robotstøvsugeren. I alle stalde, hvor der er fast gulv, kører der en eller anden form for skraber for at holde gulvet rent.