Sådan belønnes Arlas landmænd for deres klimatiltag

FarmAhead™ Tillægsmodel er en pointbaseret model, der belønner bæredygtighedstiltag – og indeholder mange forskellige muligheder, som landmændene kan vælge imellem. Aktiviteter fører til point, og hvert eneste point fører til en lille økonomisk bonus på mælkeprisen.

De aktiviteter, der har det største forbedringspotentiale for klimaet og naturen, vil føre til flest point – og dermed også den største økonomiske ”gulerod”.

Landmændene belønnes for de tiltag, der bidrager til at reducere gårdens klimaaftryk og til at beskytte natur og biodiversitet.

I alt er der i øjeblikket 19 områder, som landmændene kan opnå point inden for (de kan alle ses i illustrationen nedenfor).

I øjeblikket er det muligt at opnå 80 point, men vi forventer at tilføje flere point til modellen i de kommende år, f.eks. i takt med at nye teknologier bliver tilgængelige. Hver landmand skal vælge de aktiviteter, der giver mest mening på hans eller hendes gård, og kan være nødt til at prioritere mellem aktiviteter. Derfor forventer vi ikke, at det bliver muligt for en landmand at opnå det maksimale antal point med de nuværende områder.

Pointene beregnes ud fra data fra vores årlige FarmAhead™ Check sammen med aktiviteter, der er registreret og dokumenteret digitalt af landmanden. Områderne med det største potentiale til at reducere gårdens miljøpåvirkning giver flere point. 
For nogle af områderne er der en række point, som landmanden kan opnå over tid gennem løbende forbedringer. For eksempel kan en landmand opnå mellem 1 og 13 point inden for foder-effektivitet, afhængigt af hvor meget mælk per enhed foder, gårdens køer laver.

Desuden er det vigtigt at påpege, at ikke alle områder har direkte indflydelse på gårdens CO2e-aftryk. For eksempel belønner modellen landmænd for at deltage i arrangementer, hvor der bliver delt viden om grøn omstilling, som isoleret set ikke har nogen indflydelse på gårdens CO2e-aftryk.
Vi belønner det, fordi vi ser viden som en afgørende forudsætning for den enkelte landmands rejse mod at reducere gårdens klimaaftryk.

Vi er overbeviste om, at det er muligt at producere mejeriprodukter med en mindre klimapåvirkning, og vi har et mål om at reducere vores CO2e-udledning pr. kilo mælk med 30 procent inden 2030 i forhold til udgangspunktet i 2015.

FarmAhead™ Tillægsmodel spiller en vigtig rolle i at motivere og belønne Arla-landmændene for at gøre endnu mere for at reducere deres klimaaftryk.

Baseret på data fra vores årlige FarmAhead™ Check har vi identificeret fem tiltag, som vi i øjeblikket mener har det største potentiale til at reducere mælkeproduktionens klimaaftryk, samtidig med at de er mulige at gennemføre for landmændene. 
Vi kalder dem 'Big 5'. Det drejer sig om:

1. Foder-effektivitet: En kos foder har stor indflydelse på, hvor meget mælk den producerer. Når en ko får det rigtige foder i den rigtige mængde, optimeres mængden af produceret mælk.
   Når klimaaftrykket fordeles på flere kilo mælk, reduceres klimabelastningen pr. kilo mælk. Fodereffektivitet kan også øges ved at producere den samme mængde mælk, men bruge mindre foder.
   
   Optimering af fodereffektiviteten kræver en kombination af flere mindre tiltag, som vil variere fra gård til gård. Det er en konstant balancegang af ikke at fodre for meget og ikke for lidt. Og at fodre med den rigtige blanding af næringsstoffer. 
   Landmænd kan for eksempel forbedre fodereffektiviteten ved at fokusere på fodersammensætning (overvågning af foderkvalitet) samt minimere fodertab (fra høst til opbevaring og fodring).
   
   
2. Gødnings-anvendelse: Alle Arlas gårde producerer komøg, også kaldet gylle. Det meste af gyllen vil vende tilbage til jorden som gødning til planter på markerne. Gyllen er en værdifuld ressource, men den resulterer også i kvælstofudledning. Mængden af udledning afhænger af, hvordan gødningen opbevares, hvordan og hvornår den tilføres markerne, og hvilke afgrøder der dyrkes.
   
   I de tilfælde, hvor gylle ikke kan dække alle afgrøders næringsbehov, bruger landmanden kunstgødning (mineralgødning) for at supplere med kvælstof og andre næringsstoffer. Dette resulterer også i udledning af drivhusgas (nitrogen).
   
   En optimal udnyttelse af kvælstofindholdet fra husdyrgødning vil reducere behovet for kunstgødning og dermed også den samlede tilførsel af kvælstof.
   
   
3. Areal-anvendelse: Arla-landmændene bruger meget af deres jord til at dyrke foder til deres køer. Jo mere foder, de kan dyrke på markerne, jo mere effektivt er deres jord blevet brugt. Det er det, vi kalder optimering af areal-anvendelse.
   
   Der bruges gødning, fordi afgrøder har brug for næringsstoffer for at vokse. Hvis landmændene ikke optimerer, vil de få en mindre mængde foder til deres dyr og have behov for mere jord til at producere den samme mængde foder.
   Areal-anvendelse hænger derfor også sammen med fodereffektivitet, da bedre fodereffektivitet reducerer behovet for foder og dermed det areal, der er nødvendigt til foderproduktion.
   
   Landmændene kan blandt andet forbedre areal-anvendelsen ved hjælp af præcisionslandbrug. Præcisionslandbrug gør brug af blandt andet GPS for at få mest muligt ud af de gode jordbunde og gøde der, hvor gødningen kan give den største effekt.
   En anden mulighed er at vælge afgrøder, der giver et højere næringsudbytte.
   
   
4. Protein-effektivitet: Køer har brug for protein for at forblive sunde og producere mælk. Men hvis en ko får mere protein i sit foder, end den har behov for, svarer det til spild. Ligesom madspild er årsag til unødvendig CO2e-udledning, er det det også, hvis køer får for meget protein.
   
   En omhyggelig afbalancering af den rigtige mængde protein, som køerne har brug for, vil i de fleste tilfælde føre til bedre udnyttelse af protein hos koen og dermed begrænse mængden af protein i koens foder. Det betyder i sidste ende en lavere CO2e-udledning.
   Landmænd kan for eksempel forbedre protein-effektiviteten ved at arbejde med fodringsplaner og nøje overvågning af køernes fodring.
   
   
5. Dyrenes robusthed (sunde køer): Køer der lever et langt og sundt liv, laver mere mælk i løbet af deres levetid end køer, der ikke har det godt og ikke lever længe. En længere levetid betyder nemlig, at koens CO2e-aftryk, fordeles over en længere periode og en større mælkemængde.
   
   Landmænd kan forbedre dyrenes robusthed ved nøje at overvåge køernes sundhed og vedligeholde stalde, stier og græsningsområder for at understøtte god dyrevelfærd.

FarmAhead™ Tillægsmodel belønner både nuværende og fremtidige aktiviteter. Landmændene belønnes for tidligere aktiviteter, fordi de har bidraget til at sænke Arlas samlede CO2e-udledning gennem årene – og det er meget vigtigt, at de aktiviteter fortsætter.

Landmændene vil modtage 1 eurocent pr. kilo mælk for at indsende FarmAhead™ Check, hvilket er forudsætningen for at være del af FarmAhead™ Tillægsmodellen. Modellen er designet til at belønne landmænd med op til 3 eurocent pr. kilo mælk.

”Op til 4 eurocent” kan lyde som et lille beløb, men baseret på Arlas størrelse i 2021 svarer det til, at 500 millioner euro er øremærket til at belønne bæredygtighedstiltag på gårdene.
 
Vi forventer dog ikke, at det er muligt at nå det maksimale antal point, fordi hver landmand skal vælge de tiltag, der giver mest mening på hans eller hendes gård. I det første hele år forventes mindst 270 millioner euro (baseret på den samlede mælkemængde i 2021) at blive fordelt via den månedlige mælkepris.

En del af de data, som landmændene får point for, kommer fra det årlige Klimatjek, mens resten er baseret på dokumentation fra landmændene selv – f.eks. certifikater for køb af grøn energi.
For at sikre, at dataene er pålidelige, har vi indført følgende:

1. FarmAhead™ Check-rådgivere: Som en del af det årlige FarmAhead™ Check vil eksterne rådgivere gennemgå de data som landmanden indsender, sammenligne med sidste års data, og samarbejde med landmanden om at rette eventuelle fejl eller manglende data.
   
   
2. Afvigelseskontrol: Den eksterne FarmAhead™ Check-rådgiver indsender data til Arla, så de kan beregnes og udarbejdes til datasæt. 
   Hvis der er områder, der afviger væsentligt fra tidligere år, eller som er statistisk eller biologisk usandsynlige, vil blive fremhævet over for den eksterne rådgiver. Hvis rådgiveren ikke kan finde fejlen, sendes FarmAhead™ Check videre til Arla.
   
   
3. Endelig evaluering af datasæt: Når dataindsamlingen til det årlige FarmAhead™ Check er afsluttet, kontrollerer Arla hele datasættet for manglende eller uregelmæssige oplysninger.
   
   
4. Ekstern gennemgang af Ernst & Young: De endelige resultater fra FarmAhead™ Check bliver kontrolleret med det højest mulige sikkerhedsniveau som en del af vores koncernrevisioner.
   Læs Ernst & Youngs Reasonable assurance statement for Arlas ESG-rapportering i vores årsrapport (side 146).

Arla-landmændene får betaling for deres mælk en gang om måneden, og tillægget vil hver måned indgå i denne mælkepris, hvis landmanden har deltaget i det årlige FarmAhead™ Check. Mælkeprisen ændrer sig på månedlig basis, mens den bonus, landmanden kan opnå gennem FarmAhead™ Tillægsmodel udregnes årligt i FarmAhead™ Check.

På baggrund af data fra FarmAhead™ Check vil pointene årligt blive genberegnet. Derudover har landmanden i løbet af hele året mulighed for at uploade dokumentation for yderligere tiltag, som så vil blive belønnet med point fra næste kvartal.