Satellitter, droner og GPS er en del af Anders Skovdals hverdag som landmand. På den måde optimerer han sin måde at gøde jorden og så nye afgrøder på
Hver fjerde dag flyver en satellit over Anders Skovdals marker - flere hundrede kilometer over jorden. Selvom den er højt til vejrs, kan den alligevel tage et så detaljeret billede, at Anders kan måle hvor tæt planterne gror på hans marker. Græs, hvede og byg. Derfor spreder Anders ikke gødning jævnt over marken. Det er ikke optimalt. For nogle områder vil på den måde få for lidt gødning og andre for meget. Ved hjælp af satellittens billeder og en GPS, der hjælper med at sprede de rigtige steder gennem Anders’ gødningsspreder, fordeler han næringsstofferne mere effektivt. Der hvor marken har meget brug for næring, kommer der meget gylle, mens der bruges mindre eller intet på andre områder.
Farvel til gyllesprederen
”Ved hjælp af satellit og GPS får jeg et større udbytte ud af samme mængde gødning. Markerne får samme mængde, men de fordeles klogere,” forklarer Anders Skovdal, der har 150 køer på 350 hektar nær Vejle. Metoden giver en del tid foran computeren med beregninger. Når mejetærskeren sættes i sving sidst på sæsonen, beregner Anders også, hvilke gødningsmetoder der har virket bedst, og hvilke der ikke har været lige så effektive. ”Vi ønsker jo at optimere mest muligt, så vi undgår at kvælstof kan ende i Vejle Fjord eller i drikkevandsboringer. Vi lever af naturen, så vi har en naturlig interesse i at bevare den. Vi gør alt, hvad vi kan,” siger Anders Skovdal.
Samtidig med, at satellitter og computerberegninger hjælper Anders, er den traditionelle gyllespreder også blevet fortid. I stedet for at fordele gyllen jævnt oven på jorden, lægges gyllen direkte i jorden ved plantens rødder. Det reducerer lugt og fordampning og gør gødningen nemmere tilgængelig for afgrøden. Anders Skovdal har sammen med andre landmænd i området investeret i et biogasanlæg, som kan afgasse gyllen, før den kommer på marken. Det reducerer mængden af drivhusgas, og samtidig kan gassen bruges til blandt andet opvarmning og brændstof til biler. Samtidig bliver næringsstofferne i gyllen lettere tilgængelige for planterne og giver færre lugtgener.
Drone overvåger ukrudt
Anders arbejder også med teknologien, når han skal så såsæd ud på markerne. Han tager jordbundsprøver, så han ved, om en mark for eksempel er lerjord for at kontrollere mængden ud fra jordtypen. Hvis han skal sprøjte mod ukrudt, så bruger han en drone. Hvis dronen får øje på en tidsel, kan han ramme lige præcis den, når han kører ud med sprederen. Den er 36 meter bred og har 288 dyser. Hvis der kun er ukrudt ét sted, åbnes der kun én dyse. ”Det er klart, at vi sparer en masse ukrudtsmiddel, når vi kan arbejde så præcist,” siger Anders Skovdal. Anders Skovdal vil generelt meget gerne kigges over skulderen af befolkning og politikere. ”Jeg er glad for alle de her muligheder for at optimere med satellitter, droner, GPS og så videre. Som landmand har jeg en faglig stolthed, og jeg synes, at vi nu kan dokumentere, at vi gør en forskel og virkelig har rykket os meget. I Arla kan vi i kraft af størrelsen rykke os endnu mere,” siger Anders Skovdal.
