Den mest effektive fodring er også den mest klimaeffektive

Den mest effektive fodring er også den mest klimaeffektive

Søren Madsen er landmand i Præstø på Sjælland. Et af hans fokusområder er at tilpasse mængden af foder til køerne helt nøjagtigt, så hans 900 køer hverken får for meget eller for lidt næring. For sådan bruges ressourcerne bedst. Og sådan lever han også op til både sine egne og Arlas klimaambitioner. Det kræver blandt andet et ’fitnesshalsbånd’ til alle køer.

”Hvis du spiser for meget mad, så tager du nogle kilo på i længden,” siger Søren Madsen med et lille grin.

Han forsøger at forklare, hvordan han arbejder med at optimere fodring af dyrene. Og hverken mennesker eller dyr har godt af for meget eller for lidt næring. Samtidig skal sammensætningen være rigtig.

Foder er det klart største ressourceforbrug på Søren Madsens gård, og det står for omkring 70 procent af hans ressourceforbrug. Derfor giver det god mening at se på mængden af foder, og hvordan køerne udnytter foderet.

”Hvis en ko bliver syg, fordi den bliver fodret forkert, så er det hverken godt for koen eller for effektiviteten,” siger Søren Madsen.

Så fodereffektivitet er et hovedfokus på bedriften. Helt fra dyrkning af marker til foder i siloen til hvor meget mælk og kød, du kan få ud af dit foder, fordi mængden tilpasses optimalt.

”Vi forsøger at behandle dyrene så godt som muligt. Sådan lever de længst med høj dyrevelfærd, og sådan leverer de mest mælk med færrest forbrugte ressourcer,” forklarer Søren Madsen.

”Smartwatch” holder øje med koen

Her spiller teknologi en stor rolle. Hver enkelt af de 900 køer har en såkaldt transponder på – et halsbånd, der kan give Søren mange oplysninger om hver enkelt ko. Halsbåndet fortæller, hvor meget koen tygger og spiser, hvor mange skridt den tager, om koen er på vej i brunst, og om den er ved at blive syg.

Otte gange i timen bliver sundhedstilstanden på hver ko vurderet, og Søren kan se på sin skærm, om der er nogle køer, der skal holdes øje med.

”Lige nu kan jeg se, at tre af mine køer afviger, så der skal vi holde et øje med dem og måske isolere dem og sætte dem ind i et aflastningsområde,” siger Søren Madsen. Dyrene kan for eksempel få yverbetændelse.

”Når jeg går i stalden om aftenen for at se om alt er ok, er det første jeg gør at se på displayet om der er nogle dyr, der har udsving på sundhedsgrafen. Transponderen kan opsnappe sundhedsproblemer op til 18 timer før, jeg kan se på dyret, at noget er galt. Så det her er jo meget mere effektivt,” siger Søren Madsen.

Hver ko sit foderprogram

Koen er drøvtygger med fire maver og kan omdanne restprodukter fra industrien som rapskager og græs fra marken til mælk. Via forskning og knowhow kan landmanden optimere på aminosyreniveau på samme måde som hos eliteidrætsudøvere. Søren Madsen tænker også på om dyrene får ro til at hvile.

Hver enkelt ko har sit eget foderprogram. Det betyder, at Søren Madsen kan se, hvor meget koen spiser, hvor meget protein, den skal have, og om den måske skal have mindre.

”Mine køer er på græs otte timer om dagen, og via halsbåndene ved jeg, hvor meget de spiser. Når de så kommer i stalden, indtager de grovfoder baseret på græs, majs og lucerne. De bliver delt op i ydelsesgrupper, så de får den helt korrekte mængde foder,” forklarer Søren Madsen.

Han er glad for, at han kan optimere på den måde, så færrest mulige ressourcer går til spilde.

”Det er bedst for køerne, bedst for mig og min økonomi, og samtidig bedst for klimaet,” siger Søren Madsen.

Tre malkninger i døgnet

Hans køer bliver malket tre gange i døgnet. Søren Madsen har netop investeret i en ny malkekarrusel, som sparer flere timer per malkning, så køerne venter kortere tid på at blive malket. Dermed kan de få mere tid til afslapning og spisning.

Søren Madsen leverer som Arla-landmand også en lang række data til Arlas årlige FarmAhead™ Check, hvor landmændene svarer på 200 spørgsmål om besætning, foderproduktion med mere. På den måde får Søren Madsen et overblik over gårdens klimaaftryk og ved, hvor han skal sætte ind for at optimere.

Han mener, at teknologi og biologi hjælper hinanden.

”Godt landmandskab er jo at leve mest mulig i harmoni med naturen og være god ved dyrene. Det hjælper teknologien os med,” siger Søren Madsen. 

Han er derfor også glad for at være en del af Arla, hvor andelsselskabet forsøger at få landbrugene drevet til fælles bedste.

”Vi lærer hele tiden af hinanden. Der er meget at lære endnu, men jeg lærer lidt om fodereffektivitet hver dag,” siger Søren Madsen.