Vi kalder

MÆLKEKASSERNE HJEM

Vi kalder mælkekasserne hjem

Indsamling af Mælkekasser

Genbrug er godt for miljøet. Derfor opbevarer og transporterer vi vores mælkekartoner i slidstærke kasser, der kan genbruges i helt op til 20 år. Det er dog langt fra alle af de velkendte og grønne mælkekasser, som kommer retur til os. I gennemsnit mister vi dem allerede efter tre år. Og hvert år forsvinder tusindvis af mælkekasser, som vi derfor er nødt til at producere nye af. Faktisk må vi hvert år producere op mod 270.000 nye mælkekasser. Det koster både tonsvis af CO2e, og vores ejere mange penge. Det sætter vi fokus på gennem en landsdækkende indsamling, hvor vi kalder mælkekasserne hjem. 

Sådan samler vi ind             Det kan du selv gøre   

indsamling af mælkekasser
Mælkekasser er

Ikke sikkert legetøj

Mange mælkekasser ender på legepladser, hvor de bruges som byggeklodser og til at kravle på. Men mælkekasser er ikke sikkerhedsgodkendt legetøj og hører derfor ikke hjemme på en legeplads. Det bekræfter en tidligere undersøgelse fra BUPL, der viser, at mælkekasserne er det legeredskab, som pædagoger er mest urolige over. Vi vil gerne fjerne denne uro, ligesom vi gerne vil minimere udfordringer om eventuelt erstatningsansvar i institutionerne, hvis uheldet skulle være ude. Derfor opfordrer vi nu børnehaverne til at aflevere deres tomme mælkekasser til os.

5 kroner pr. kasse

Arla donerer 5 kr. per indsamlet mælkekasse til Arla Fondens arbejde med at inspirere og uddanne børn og unge i sunde og bæredygtige madvaner.

Sort er det nye grøn

En mælkekasse kan holde op til 20 år, hvis den bliver i systemet. Og når den ikke længere kan genbruges, bliver den sort. Alle nye mælkekasser, som Arla producerer er nemlig sorte, fordi de udelukkende laves af genbrugsplast. 
Hvordan kan du være med til at holde liv i de ikoniske grønne mælkekasser så længe som muligt?

mælkekasser indsamling

Det kan du selv gøre

Ligger du inde med mælkekasser, kan du aflevere dem i dit lokale supermarked. Så tager vores chauffører dem med, næste gang de leverer mælk.

Alternativt kan du aflevere mælkekasserne på den nærmeste genbrugsstation.

Det kan du selv gøre