Vi kalder

Mælkekasserne hjem

Genbrug er godt for miljøet. Derfor opbevarer og transporterer vi vores mælkekartoner i slidstærke kasser, der kan genbruges i helt op til 20 år. Det er dog langt fra alle af de velkendte og grønne mælkekasser, som kommer retur til os. I gennemsnit mister vi dem allerede efter tre år. Og hvert år forsvinder 300.000 mælkekasser, som vi derfor er nødt til at producere nye af. Det koster både vores ejere millioner af kroner og tonsvis af CO2-udledning. Det sætter vi nu fokus på gennem en landsdækkende indsamling, hvor vi kalder mælkekasserne hjem.
Sådan samler vi ind             Det kan du selv gøre   

Mælkekassen skal gøres

Endnu grønnere

I Arla arbejder vi for at gøre en grønnere forskel, og det er derfor ikke tilfældigt, at vi tager fat i mælkekasserne. Får vi flere mælkekasser retur, kan vi nemlig nedbringe vores CO2-udledning.

Læs mere her
Mælkekasser er

Ikke sikkert legetøj

Mange mælkekasser ender på legepladser, hvor de bruges som byggeklodser og til at kravle på. Men mælkekasser er ikke sikkerhedsgodkendt legetøj og hører derfor ikke hjemme på en legeplads. Det bekræfter en tidligere undersøgelse fra BUPL, der viser, at mælkekasserne er det legeredskab, som pædagoger er mest urolige over. Vi vil gerne fjerne denne uro, ligesom vi gerne vil minimere udfordringer om eventuelt erstatningsansvar i institutionerne, hvis uheldet skulle være ude. Derfor opfordrer vi nu børnehaverne til at aflevere deres tomme mælkekasser til os.

Læs mere her

Sådan samler vi ind

Vi går i dialog med daginstitutioner over hele landet for at opfordre dem til at indlevere deres tomme mælkekasser. Vi aktiverer desuden grossister og supermarkeder til at tage de tomme mælkekasser med tilbage, når de leverer mælkeprodukter til kunderne. Endelig sætter vi fokus på indsamlingen i medierne og håber, at de private forbrugere også vil bidrage til indsamlingen. For hver ekstra mælkekasse vi får retur, donerer vi 1 kr. til Danmarks Naturfredsforenings arbejde for at få plast til at leve længere og mindske plastiksplid i naturen.

Det kan du selv gøre

Ligger du inde med mælkekasser, kan du aflevere dem i dit lokale supermarked. Så tager vores chauffører dem med, næste gang de leverer mælk.

Har du flere end 20 tomme mælkekasser, sender vi gerne en chauffør ud for at hente dem. Kontakt da Arla på tlf. 89 38 10 00 
mandag-fredag kl. 8-16 for at aftale afhentningen (gælder dog ikke adresser på skov- og villaveje eller blinde veje, hvor lastbiler ikke har adgang).

Gennem indsamlingen støtter vi

Danmarks Naturfredningsforening

For hver ekstra mælkekasse vi får retur, donerer vi 1 kr. pr. kasse til Danmarks Naturfredningsforening, som arbejder for at få plast til at leve længere for at mindske plastspild i naturen.

Læs mere om Danmarks naturfredsforening her