Arla næststørste varemærke i Sverige
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 08 november 2000
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Den svenske avis Veckans Affärer gennemfører hvert år en undersøgelse, i hvilken de 100 mest kendte svenske varemærker indgår. I år er det Volvo, Arla og Nokia, der står svenskerne nærmest. Resultatet viser ikke kun, at forbrugerne har kendskab og tillid til disse, men også at man deler de værdier varemærkerne står for. På en skala fra 1 til 5 scorede Arla 4,13 point, sammenlignet med Volvos 4,20. ''Rund og dejlig malkeko'' var forbrugernes kommentar. På fjerdepladsen kom Marabou, og som nummer fem Ica (svensk købmandskæde).
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.