Et resultat af mod og fremsynethed

Læs tid
1 min
Publiceret
01 september 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Formand for Arla Foods’ bestyrelse, Lars Lamberg, talte ved indvielsen af Taulov Mejeri om mod og fremsynethed hos de mælkeproducenter, der tog beslutningen om at opføre Taulov Mejeri. En beslutning, som blev taget, da Lars Lamberg var formand for svenske Arla og fusionen med MD Foods lå flere år ud i fremtiden.

“Personligt har jeg således ingen del i beslutningen. Det gør det imidlertid så meget lettere for mig at anerkende det mod, det må have krævet hos de danske mælkeproducenter og de bestyrelsesmedlemmer, der traf denne beslutning.

Jeg ved, at det ikke var nogen nem beslutning - vi taler om en investering på mange hundrede mio. kr. Beslutningen er taget på et tidspunkt, hvor konkurrencesituationen i Danmark var meget intens, og hvor mælkepriserne af mange grunde var på vej ned.

Det må have været fristende - og egentlig forståeligt - hvis danske mælkeproducenter havde taget den beslutning, at disse mange penge havde man egentlig lige så meget brug for hos de enkelte landmænd. Heldigvis gik det ikke således.

Det var mænd med mod og fremsyn - både i bestyrelsen og repræsentantskabet - der kæmpede for, at dette mejeri skulle blive til virkelighed.”

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663