Logistikpris til Europadivisionen

Læs tid
1 min
Publiceret
15 juni 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

MD Foods’ (nu Arla Foods) Europadivision, som tidligere har modtaget flere udenlandske logistikpriser, modtog i dag Den Danske Logistikpris 2000.

Prisen blev overrakt af formanden for Ørestadsselskabet, Henning Christoffersen, i forbindelse med årets Logistikkonference, som fandt sted 14.-15. juni i København.
Den Danske Logistikpris tildeles "den virksomhed, som i årets løb på ekstraordinær vis har arbejdet med at forbedre og udvikle sit logistiske forretningsområde".
Som begrundelse for at vælge Europadivisionen lægges der bl.a. vægt på den integration med både kunders og nøgleleverandørers forretningsprocesser, som logistikafdelingen har opnået. Dette øger den samlede effektivitet hele vejen fra f.eks. emballageleverandør til levering hos supermarkedskæden i Tyskland.
Se også www.logistikselskabet.dk. Logistikdirektør Jørgen Skaarup modtog prisen på divisionens vegne og gav derefter konferencens deltagere et indblik i Europadivisionens logistikarbejde.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663