Mælkeproducenter i gabestokken et halvt år endnu

Læs tid
1 min
Publiceret
30 november 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

I oktober oplyste vi, at mælkeproducenter, der har leveret mælk med antibiotikarester eller for højt celletal, ikke længere ville havne i “gabestokken” på Fødevaredirektoratets hjemmeside. Imidlertid er det, som Fødevareministeriet på hjemmesiden kalder en ny strategi for offentliggørelse af kontrolresultater, kun et forslag til en ny fødevarelov.

Indtil Folketinget formodentlig engang i maj har vedtaget den nye fødevarelov, er det altså den gamle fødevarelov, der gælder, og ifølge den skal Fødevaredirektoratet stadig offentliggøre navnene på alle virksomheder, der har fået bøde, forbud eller påbud om omsætningsbegrænsende foranstaltninger. Og det omfatter også mælkeproducenter, der har leveret mælk med antibiotikarester eller for højt celletal.
Fødevareministeriets nye strategi for offentliggørelse af kontrolresultater - bl.a. med en lang række argumenter mod at offentliggøre navnene på mælkeproducenter, der har leveret mælk med antibiotikarester eller for højt celletal - kan findes på Fødevareministeriets hjemmeside www.fvm.dk under “Nyheder”.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663