Danskerne gav ny Kærgården en god start
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 31 januar 2001
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
10 pct. af det totale salg af Kærgården er af
den nye, fedtreducerede slags. Danskerne har taget godt imod den nye og fedtreducerede Kærgården. På nuværende tidspunkt udgør salget ca. 10 pct. af det totale salg af Kærgården, og dermed er målsætningen for det første års salg allerede nået, oplyser produktchef Susanne Klemp, Arla Foods. Den nye Kærgården blev lanceret op til jul og udfordrede den originale Kærgården ved at indeholde 25 pct. mindre fedt.
"Produktet rammer tendensen til at vælge fødevarer med mindre fedt, og vores erfaringer viser, at hvis bare produktet smager godt, er danskerne også klar til at hoppe med på vognen", siger Susanne Klemp.
En markedsanalyse viser, at 97 pct. af danskerne kender den originale Kærgården, men 65 pct. af danskerne havde allerede kendskab til den nye Kærgården efter seks ugers salg. Kærgården er Danmarks største mærkevare og blev lanceret for 10 år siden.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.