Fodboldlandsholdet starter VM i Sydkorea
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 05 december 2001
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Det danske fodboldlandshold kommer ved næste sommers VM-slutrunde i pulje med Frankrig, Uruguay og Senegal og skal spille de indledende kampe i Sydkorea.
Det blev lørdag 1. december klart ved VM-lodtrækningen i Busan, Sydkorea, der blev fulgt af TV-seere verden over.
VM afvikles i Japan og Sydkorea, som er Arla Foods’ vigtigste markeder i Asien. Omsætningen når i alt op på over 400 mio. kroner med Japan som det største marked.
I Sydkorea afsætter Arla Foods hovedsageligt ingredienser til fødevareindustrien, som for eksempel mælkeproteiner til yoghurt og højtforædlede ingredienser til modermælks-erstatning, men også Lurpak smør findes på de sydkoreanske butikshylder.
”Kampene i Korea skal i første omgang benyttes til at pleje de kontakter, vi har i Korea. Og så håber vi, at landsholdet går videre til ottendedelsfinalerne, der jo skal spilles i Japan”, siger Nels Gaardahl, direktør for Arla Foods Ingredients’ selskaber i Japan og Sydkorea.
VM 2002 bliver debut for Arla Foods som landsholdssponsor ved et verdensmesterskab i fodbold.
VM-åbningskampen spilles 31. maj mellem Frankrig og Senegal.
Danmarks første kamp er mod Uruguay lørdag 1. juni.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.