Forbrugeren i fokus på Anuga

Læs tid
1 min
Publiceret
26 september 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods’ mission får en fremtrædende placering, når virksomheden for første gang er repræsenteret som Arla Foods på verdens største fødevaremesse Anuga, der finder sted i Köln fra 13. til 17. oktober.

Med missionen ønsker man at signalere, at Arla Foods er en forbrugerorienteret virksomhed. Vægten er i år lagt på at præsentere virksomheden bag produkterne, og Arla Foods' kompetencer demonstreres ud fra fire overordnede temaer: cooking (madlavningsprodukter), well-being (bl.a. fedtfattige produkter), innovation (produktudvikling) og organic (økologi).

På standen er der indrettet et åbent køkken, og gæsterne vil her kunne se forskellige retter med mejeriprodukter blive tilberedt og smage nogle af produkterne fra de overordnede temaer, ligesom Arla Foods' produkter naturligvis indgår i menuerne i standens restaurant. Desuden vil der på standen blive præsenteret en række eksempler på Arla Foods’ kunnen, bl.a. tagatose, Lurpak, 24-timers mælk og Cravendale Purfiltre.

Som et udtryk for nogle af de nye forbrugsmønstre, som mælk søger hen imod, er der i tilknytning til standen indrettet en Arla Café, hvor verdens bedste kaffebartender, danske Martin Hildebrandt, vil servere en række kaffedrikke med mælk.

Anuga finder sted hvert andet år. Messen tiltrækker omkring 200.000 repræsentanter fra alle sider af fødevaresektoren, og i år er omkring 6.000 udstillere repræsenteret.

Læs mere om verdens største fødevaremesse på www.anuga.com

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663