GRAS-godkendelse i hus

Læs tid
1 min
Publiceret
11 april 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Lavkalorie-sødemidlet tagatose, der udvindes af mælk, er nu af et amerikansk, uafhængigt ekspertpanel blevet godkendt til brug i fødevarer i USA.

Tagatose har opnået status som GRAS (Generally Recognised As Safe), og sødemidlet kan dermed markedsføres på det amerikanske marked som en ingrediens i fødevarer.

Selve proceduren frem til GRAS-godkendelsen skal nu rent formelt forelægges for de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), som skal verificere proceduren.

Arla Foods erhvervede i 1997 af det børsnoterede, amerikanske bioteknologiselskab Spherix (tidl. Biospherics) en verdensomspændende eneret til produktion og markedsføring af tagatose til brug i fødevarer. Aftalen indebærer, at Spherix vil modtage royalties for salget af tagatose.

Tagatose har et lavt kalorieindhold og kan erstatte sukker i en lang række fødevareprodukter, såsom lavkalorie-konfekture, cerealier(morgenmadsprodukter), tyggegummi og sodavand. Tagatose kan bruges af diabetikere.

Arla Foods har desuden udviklet en række helsekostprodukter, hvor den præbiotiske effekt af tagatose udnyttes i produkter rettet mod en sund tarmflora.

Tagatose er allerede blevet mødt med stor interesse fra nogle af verdens førende fødevareproducenter.

”Vore markedsundersøgelser viser, at der er et potentiale for tagatose og med GRAS-godkendelsen kan vi nu intensivere vores arbejde over for potentielle kunder”, siger direktør for Arla Foods Ingredients Peter Lauritzen.

Efter godkendelsen i USA ansøger Arla Foods nu om godkendelse på en række andre markeder i Europa og Asien. Arla Foods fortsætter desuden med planerne for produktion og markedsføring af tagatose. Herunder undersøges det, om eksterne partnere eventuelt skal indgå i projektet. En afklaring af disse forhold ventes at ligge klar i løbet af dette kalenderår.

Læs mere om tagatose på www.arlafoodsingredients.com

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663