Hovedsponsoren belønnede VM-kvalifikation
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 07 oktober 2001
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Efter Islands-kampen overrakte salgsdirektør i Arla Foods Fritz Hegewald en kvalifikationsbonus fra landsholdets hovedsponsor på 1,1 mio. kr. til landholdsspillerne. Anfører Jan Heintze modtog checken sammen med landsholdsdebutanterne Peter Madsen (til venstre) og Mads Jørgensen.
Foto: Per Kjærbye
De danske landsholdsspillere blev efter sejren over Island belønnet for VM-kvalifikationen af landsholdets hovedsponsor Arla Foods.
Spillerne fik overrakt en kvalifikationsbonus på 1,1 mio. kr. som en del af Arla Foods’ sponsoraftale omkring det danske landshold.
”Vi er naturligvis som alle andre utroligt glade og stolte over den fantastiske præstation, som det danske fodboldlandshold har leveret. Ikke nok med at spillerne sikrede VM-billetterne, de gjorde det på den flottest tænkelige måde”, siger sponsorchef i Arla Foods Benny Eriksen.
”Det er ekstra værdifuldt for os, at VM finder sted i Japan og Sydkorea, som er nogle af vores betydende markeder uden for Europa. Nu vil vi gå i gang med den konkrete planlægning omkring slutrunden, men meget afhænger selvfølgelig af VM-lodtrækningen 1. december”, siger Benny Eriksen.
Læs mere om VM-kvalifikationen
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.