Matilde Café - nye mælkedrikke til voksne
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 17 januar 2001
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Sidste forår fejrede det velkendte Matilde mærke 30 års fødselsdag, og mærket markerer netop nu sin nye alder med lancering af to nye produkter, der retter sig mod yngre voksne. Det drejer sig om Matilde Café med mokka- eller chokoladesmag, der lanceres i glasflasker med kliklåg.
“Vi har generelt store forventninger til, at de nye Matilde produkter vil ramme en ny målgruppe. Mokka er en ny og spændende smagsvariant på det danske marked, og glasflasken ventes også at blive vel modtaget af målgruppen”, forklarer produktchef Karsten Jeppesen, Division Danmark.
Matilde Café fremstilles i Laholm i Sverige, hvor man også fremstiller det lignende svenske Pucko produkt. Matilde Café fremstilles af letmælk, der er smagt til med mokka eller chokolade. Mokkavarianten er sød og mild med vanille, kaffeekstrakt og kaffearoma - chokoladevarianten har en mild chokoladesmag og let konsistens. Begge produkter kan både nydes kold eller varm - f.eks. ved at opvarme glasflasken i mikrobølgeovn (uden låg).
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.