Superstart for Lurpak Lighter Spreadable

Læs tid
1 min
Publiceret
14 november 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Et af Arla Foods’ mest fremgangsrige produkter på det engelske marked er Lurpak Spreadable, som blev lanceret i 1997. Succesen gentager sig nu med lanceringen af den fedtreducerede variant, Lurpak Lighter Spreadable.

I løbet af de første otte uger på markedet solgte Lurpak Lighter Spreadable 25 tons mere om ugen, end Lurpak Spreadable gjorde, da det produkt var nyt.
”Det er langt over vores forventning. Vi producerer på livet løs. Holder denne tendens, kommer vi det første år op på 4.000 tons”, siger produktchef i Division UK, Lotte K. Larsen.

Engelske forbrugere efterspørger i stigende grad fødevarer med mindre fedt, hvilket er en af forklaringerne på succesen for Lurpak Lighter Spreadable. Lanceringen har fået opbakning af en omfattende markedsføringskampagne, blandt andet med Douglas the Butterman.

Lurpak Lighter Spreadable svarer til den nye Kærgården, som for et år siden kom på det danske marked og indeholder 25 pct. mindre fedt end den originale Kærgården.

Lurpak Lighter Spreadable produceres på Holstebro Mejeri, som også producerer Kærgården.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663