Beskeden vinder

Læs tid
1 min
Publiceret
20 februar 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

”Det føles lidt som en drøm”.

Sådan siger vinderen af Arla Foods’ designkonkurrence Bente Tarbensen Lund, der fra maj måned vil kunne se sit eget design på mælkekartonerne.

”Jeg håbede selvfølgelig på at vinde, men derfra og så til at lykkes - der er langt. Det er stadigvæk lidt uvirkeligt, men det er rigtig dejligt”, sagde en glad Bente Tarbensen Lund efter pressemødet onsdag eftermiddag på Dansk Design Center, hvor samtlige 1.124 designforslag siden mandag har været udstillet.

Et halv hundrede var mødt frem for at overvære afsløringen af vinderen, heriblandt presse, gæster på udstillingen samt andre deltagere i konkurrencen.

Bente Tarbensen Lund havde sammen med sin mand Jørgen trodset snevejret for at komme til København. Parret fløj onsdag formiddag fra Ålborg, der ikke var lige så hårdt ramt som resten af landet.

”Vi vidste ikke, at jeg var vinder i konkurrencen, så vi regnede egentlig bare med, at vi skulle på en hyggetur”, fortæller Bente Tarbensen Lund.

Bente Tarbensen Lund er halvvejs i en uddannelse som grafisk designer.

”Det er jo ikke noget minus, at jeg kan sige, at jeg har designet mælkekartonerne. Det er ikke så dårligt at have i bagagen”.

Som vinder af konkurrencen modtog Bente Tarbensen Lund en præmie fra Arla Foods på 100.000 kr. Hun har dog ikke planer om en jordomrejse eller lignende.

”Jeg er studerende, så pengene skal i første omgang gå til at fylde lidt huller. Og så skal de forsøde tilværelsen i de sidste halvandet år af min uddannelse. Nu behøver vi ikke gå og spinke og spare”, siger Bente Tarbensen Lund.

Læs også...
29-årig nordjyde vinder Arla Foods store designkonkurrence
Mælkens vej blev vinder
Dansk Design Center: Vigtigt at tænke i design
Mælke emballagens udvikling fra 1880 - 2002

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663