En, to, tre ... haps

Læs tid
1 min
Publiceret
04 september 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nu er der hjælp på vej til alle de små og store fingre, som har kæmpet med at åbne Lillebror Ostehaps.

Fra på mandag sælges ostehapsene i en ny emballage, der skulle være væsentligt lettere at åbne end den hidtidige, der har været på markedet siden 1990.

Den nye emballage skal åbnes ved, at to flapper hives fra hinanden. Da den blev testet på målgruppen, som er børn mellem to og fem år og deres forældre, sagde 85 pct. af de adspurgte, at de syntes ”rigtig godt” om emballagen. Lanceringen var oprindelig planlagt til oktober 2001, men den måtte udskydes bl.a. på grund af tekniske problemer.

”Vi har kigget på en alternativ emballage til Lillebror Ostehaps de sidste fem år, men godkendelsesproceduren og opstarten har desværre været med til at trække tiden ud”, siger produktchef Helene Birk.
”Nu glæder vi os utrolig meget til at præsentere den nye emballage. Ikke mindst for vores små forbrugere, som længe har ønsket en emballage, der var nemmere at åbne”.

Til trods for at den gamle emballage gennem årene har irriteret mange forbrugere, har salget ligget meget stabilt på omkring 26 millioner haps om året.

Lillebror Ostehaps produceres på Birkum Ost ved Odense.

Læs mere om Lillebror produkterne
Besøg www.lillebror.dk

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663