Engelske annoncer for Lurpak vandt guld
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 10 juli 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods i England vandt en Gold Award ved dette års Cannes Lions International Advertising Festival for nylig.
Den prestigefyldte pris blev givet til en serie annoncer for Lurpak, som i øjeblikket kan ses i engelske landsdækkende aviser og blade. Kampagnen vandt guld i kategorien food international press awards, som omfatter det seneste års trykte annoncer for fødevareprodukter i hele verden, og den distancerede sig så meget fra de øvrige i kategorien, at der ikke var nogen sølvvinder og kun en bronzevinder.
Hvert år deltager mere end 16.000 kampagner i festivalen, og de bedste peges ud af en jury bestående af internationalt respekterede marketingfolk.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.