Fogeden ind i smørstrid

Læs tid
1 min
Publiceret
12 juni 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mejeriforeningen har bedt fogedretten i Esbjerg om at nedlægge forbud mod Fanø Mejeris brug af Lurpak mærket.

Mejeriforeningen fratog 5. juni Fanø Mejeri retten til at bruge Lurpak mærket, fordi mejeriet nægter at betale en afgift på 3 kr. pr. kg produceret smør til fælles markedsføring. Det lille privatejede mejeri havde fået en frist til tirsdag kl. 12.00 til at meddele, at man ophørte med at anvende Lurpak mærket, men det er altså ikke sket.

Lederen af mejeriet, Kai Holm Jensen, har tilkendegivet, at han fortsat vil sælge sit smør som Lurpak, og at han ikke vil betale en afgift efter samme regler som de øvrige Lurpak mejerier.

Mejeriforeningen ejer Lurpak mærket og administrerer det i henhold til et overordnet regelsæt. Konkurrencestyrelsen har pålagt Mejeriforeningen, at den afgift, som opkræves hos mejerierne, skal være ensartet og generel.

Seks mejerier, herunder en række mindre mejerier, forventes i år at producere tilsammen 50.000 tons Lurpak smør, og alle Lurpak producenter med undtagelse af Fanø Mejeri betaler til den fælles markedsføring og vedligeholdelse af mærket.

Mejeriforeningens hjemmeside: www.mejeri.dk


Fanø Mejeri vil gerne bruge Lurpak mærket
til sit smør, men vil ikke betale til den fælles
markedsføring.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663