Matilde Café går nye varme veje
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 marts 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Matilde Café Hot Drinks blev i ugens løb præsenteret af blandt andre kategorichef for Foodservice Henrik Diekema på den årlige messe for den danske hotel-, restaurations- og cateringbranche. Messen åbnede søndag i Messecenter Herning og slutter onsdag.
Matilde Café Hot Drinks er navnet på en ny drikkeautomat med varme mælkedrikke med kaffe og chokolade.
I drikkeautomaten, der tager afsæt i de stadigt mere populære italiensk inspirerede kaffedrikke, kan man vælge mellem cappuccino, caffé latte og chokolade.
Matilde Café Hot Drinks har i en periode været testet en halv snes steder rundt omkring i landet på uddannelses- institutioner, servicestationer, sandwichbarer m.m., og reaktionerne har været overvejende positive.
På den baggrund har Division Danmark valgt at gå bredere ud med Matilde Café Hot Drinks, der fra næste uge vil blive opstillet på op imod 100 udvalgte steder, hovedsageligt servicestationer og uddannelsesinstitutioner.
Med automaten tager Arla Foods nu skridtet helt ud til forbrugeren indenfor det voksende Foodservice-marked.
”Tidligere har vi solgt ind til leverandører på området, men med Matilde Café Hot Drinks tager vi skridtet fuldt ud over disken”, siger kategorichef for foodservice i Division Danmark Henrik Diekema.
Automatkonceptet er udviklet i samarbejde mellem Division Danmark og AM Foods, der leverer pulverblandingerne.
Ud over varmdrikkeautomaten blev en automat med kolde mælkedrikke med vanille, karamel og mocca også præsenteret på Arla Foods’ stand.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.