Mistanke om hormoner i belgisk foder

Læsetid
1 min
Publiceret
17 juli 2002
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet har identificeret fire kvægbedrifter i Syd- og Sønderjylland, som har købt melasse, der stammer fra det belgiske firma Bioland.

Tre af de fire bedrifter leverer mælk til Arla Foods. Foderet mistænkes for at indeholde hormonet MPA. Det er et syntetisk progesteron, som bruges til svangerskabsforebyggelse og til behandling af hormonelle forstyrrelser.

De danske myndigheder har forbudt brugen af foderet. De partier, der ikke er solgt, og det foder, der ikke er ædt, holdes tilbage, indtil der foreligger et analyseresultat.

Fødevaredirektoratet har givet påbud om, at dyr, der har spist melassen, ikke må leveres til slagtning, og mælk fra dem ikke må sendes til mejeriet, men skal destrueres.

Analyseresultaterne forelå endnu ikke ved redaktionens slutning.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Rune Jungberg Pedersen
Rune Jungberg Pedersen Kommunikationsdirektør Arla Danmark rpeda@arlafoods.com +45 91 31 10 88
Mathilde Bressum
Mathilde Bressum Communications Officer mabyl@arlafoods.com +45 91 31 16 40
Anders Græsbøll Buch
Anders Græsbøll Buch PR & Communication Associate Manager andbu@arlafoods.com +45 91 31 13 29