NASA besøgte Arla Foods
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 17 april 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Samarbejdet mellem Arla Foods og NASA omkring udvikling af mejeriprodukter til astronauter går nu ind i en ny fase.
Anthony L. Pometto (tv.), direktør for NASA's center for levnedsmiddelforskning, og doktor Charles T. Bourland prøvesmagte under besøget på Brabrand Mejeri flere forslag til mejeriprodukter, som med tiden kan blive hverdagskost for astronauter.Foto: Flemming Jeppesen
De seneste dage har repræsentanter fra den amerikanske rumfartsorganisation været på besøg i Danmark. Ved et møde på Brabrand Mejeri tirsdag præsenterede Arla Foods ideer og forslag til mejeriproduker, der er tilpassede astronauter.
”Behovet for mejeriprodukter på rumfart er utroligt stort. Derfor er samarbejdet med Arla Foods perfekt for os”, siger Anthony L. Pometto, der er direktør for NASA’s center for levnedsmiddelforskning, NASA Food Technology Commercial Space Center(FTCSC).
Endnu er ingen produkter helt klar til rummet. Arla Foods’ særlige afdeling for produkt-udvikling, Innovation, er dog nået så langt, at der foreligger konkrete forslag og ideer. Det drejer sig blandt andet om forskellige typer af yoghurtprodukter og mælkebaserede drikke. Gæsterne fra NASA fik flere smagsprøver under besøget på Brabrand Mejeri.
”Alle de produkter, vi er blevet præsenteret for, har et stort potentiale”, siger doktor Char-les T. Bourland, der har arbejdet i NASA de seneste 30 år med ansvar for ernærings- og levnedsmiddelområdet.
Samarbejdet mellem Arla Foods og NASA FTCSC begyndte for omkring et år siden. Efter tirsdagens møde på Brabrand Mejeri er næste skridt i forløbet at sende produktfor-slagene til Johnson Space Center i Houston til yderligere afprøvning.
Under besøget i Danmark har gæsterne fra NASA ud over Brabrand Mejeri nået at se blandt andet Taulov Mejeri og Innovations afdeling i Nr. Vium.
Læs også..."Arla Foods produktudvikler til NASA"
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.