Nyt kæmpe-kølelager i England tager form
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 20 februar 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Stourton Warehouse, Arla Foods’ 9.300 kvadratmeter store nybyggeri i Leeds, står nu næsten færdigt. Det 12 meter høje lager med i alt 30 ramper ventes at stå klar til brug i maj.
Beslutningen om at bygge lageret blev taget, fordi det lager, som Arla Foods lejer sig ind i i Manchester, ikke længere har kapacitet nok. Da det ikke var muligt at finde et andet egnet lager, valgte Arla Foods at bygge selv.
Behovet for lageret er blevet endnu større, efter at Arla Foods indgik samarbejde med det newzealandske mejeriselskab Fonterra om pakning og distribution af Fonterras produkter.
Lageret skal hovedsageligt bruges til distribution af Arla Foods’ danske og svenske produkter, men også nogle af de produkter, som Arla Foods producerer i England, vil blive fordelt fra Stourton Warehouse. Kølelageret ligger tæt på to motorveje, og der er derfor let adgang til hele resten af landet.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.
Skrevet af
![Arla Pressevagt](/4aa24b/globalassets/arla-dk/products/brands/arla/arla_logo_neu.png?preset=fifth-desktop)
![Bjarke Munk Kamstrup](/4a6637/globalassets/arla-dk/om-arla/nyheder--presse/pressekontakt/bjake-kamstrup1x1.jpg?preset=fifth-desktop)
![Jonas Barfoed](/4a6636/globalassets/arla-dk/om-arla/nyheder--presse/pressekontakt/jonas.jpg?preset=fifth-desktop)
![Susie Munk Jensen](/4a6636/globalassets/arla-dk/om-arla/nyheder--presse/pressekontakt/susiemunkjensenpress.jpg?preset=fifth-desktop)