Telefonstorm på Slagelse Mejericenter
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 06 februar 2002
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Interessen for at besøge Slagelse Mejericenter i vinterferien var mandag så stor, at det midt på dagen blev umuligt at komme igennem til mejeriet på telefonen.
Normalt skal man være en gruppe for at besøge Slagelse Mejericenter, men i vinterferien tilbyder mejeriet enkeltpersoner at melde sig på rundvisningshold. Det blev der annonceret om i de lokale aviser søndag. Mandag klokken 11 var det meningen, at telefontiden for tilmelding skulle begynde, men da havde folk allerede ringet til besøgskoordinator Tove Olsen i en halv time.
Klokken kvart i tolv måtte hun melde alt udsolgt – inklusive overbooking af de fem hold plus to ekstrahold, det var lykkedes hende at oprette undervejs.
I alt får næsten 200 mennesker, deraf halvdelen børn, mulighed for at se mejeriet i ferien.
Også Taulov Mejeri tilbyder hold for enkeltpersoner i vinterferien, men her har interessen ikke denne gang været lige så overvældende.
Læs mere om mulighederne for at besøge Arla Foods.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.