Arla Foods tager større ansvar på gården med nyt kvalitetsprogram
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 25 juni 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Med stort flertal blev kvalitetsprogrammet Arlagården tirsdag vedtaget af Arla Foods’ repræsentantskab på et møde i Århus.
Arla Foods’ nye kvalitetsprogram Arlagården blev vedtaget med 130 stemmer mod 10, og vedtagelsen betyder, at Arla Foods fremover påtager sig et større ansvar for, hvordan produktionen af mælken foregår ude på gårdene.
For at kunne levere mælk til Arla Foods forpligter andelshaverne sig til at overholde en række konkrete krav til bl.a. dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sporbarhed. Kvalitetsprogrammet indeholder desuden en sammenskrivning af lovkrav, branchepolitikker og anbefalinger fra Arla Foods.
Kvalitetsprogrammet har gennemgået en medlemsdemokratisk proces på to år, hvor programmet er blevet drøftet på kredsmøder og i repræsentantskab.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.