Arla går på norsk tv

Læs tid
1 min
Publiceret
04 juni 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Midt i den hektiske optakt til lørdagens afgørende EM-kvalifikationskamp i fodbold mellem Danmark og Norge satser Arla Foods for første gang på reklamer i norsk tv.


De norske tv-seere kan i disse dage følge Arla Foods’ reklamekampagne for Arla Apetina fetaost, der vises med det nye røde Arla brand. Desuden kan de se brandet på de danske fodboldlandsholdsspillere i medierne op til fodboldslaget i Parken.
Det er især landskampen på ord mellem den norske landstræner Nils Johan Semb og den danske landstræner Morten Olsen, der har givet plads til mange reportager og artikler med det danske fodboldlandshold i de norske medier.

Kan man ikke frygte, at forbrugerne opfatter Arla brandet negativt, når de hele tiden ser det på Morten Olsens trøje?

”Nej, det er jeg overbevist om, at de ikke gør. Selvom de to landes medier har pisket en stemning op, opfatter jeg det sådan, at den gensidige drillen – når det kommer til stykket – sker i al venskabelighed”, siger datterselskabsdirektør Anders Jeppesen Jensen fra kontoret i Oslo.

Han har heller ikke et ondt ord at sige om nordmændene.

”Nej, overhovedet ikke. Snarere tværtimod. Nordmændene er generelt positive over for Danmark, og deres modtagelse af danskere her i Norge er helt fantastisk”, siger Anders Jeppesen Jensen, der i november flyttede til Norge for at tiltræde som datterselskabsdirektør.

Prisen er grunden til, at Arla Foods i Norge først nu benytter sig af tv-reklamer.

”Tv er et forholdsvist dyrt medie, men vi har nu en mærkestrategi, som gør det fornuftigt at bruge tv. Arla brandet er nu på næsten alle vore emballager, og kampagnen for Arla Apetina skal derfor gerne smitte af på vores andre produkter, så vi dermed udnytter vores markedsføringskroner bedst muligt”, siger han.


Morten Olsen har været en del i de norske medier i de seneste dage.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663