Bestyrelsen angiver vejledende økotillæg

Læs tid
1 min
Publiceret
20 august 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Da bestyrelsen i sidste uge godkendte en plan for den økologiske virksomhed i Arla Foods, indikerede den også de fremtidige tillæg til økologerne.

For at give økologerne mulighed for at forholde sig til deres fremtidige vilkår i Arla Foods indikerede bestyrelsen, at økotillægget for 2004/2005 bliver 40 øre pr. kg ud over den almindelige afregningspris.

Det endelige økotillæg fastsættes senest 1. juli 2004. I dag får de svenske økologiske andelshavere et økotillæg på 50 svenske øre pr. kg, mens danskere får en procentsats af basisprisen, som svarer til ca. 42 øre pr. kg.

Som noget nyt får danskerne nu også tillægget i øre pr. kg. Årsagen er, at det er drikkemælken, der driver den økologiske virksomhed. Derfor er der ikke behov for et højt indhold af fedt og protein i mælken, og betalingen for fedt og protein er der allerede taget højde for i den almindelige afregningsmodel.

Tillægget i øre pr. kg kan imidlertid få konsekvenser for besætninger med et højt fedtindhold i mælken. Derfor laver man en overgangsmodel, som gælder i tre år.

Bestyrelsen tog også stilling til tillægget for at fodre med hundrede procent økologisk foder. Tillægget blev fastsat til fem øre pr. kg – altså samme tillæg som økologerne får i dag.

Tillægget på de fem øre gælder dog kun frem til 31. marts 2004, hvorefter størrelsen skal vurderes igen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663