Convenience-produkt får premiere i biograferne

Læs tid
1 min
Publiceret
08 oktober 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Skolernes efterårsferie i næste uge er biografernes største uge på året, og ud over en række premierefilm kan Nordisk Films biografer i næste uge også præsentere publikum for Matilde Café Shakes på køl.

Arla Foods har indgået en markedsføringsaftale med indtil videre 9 af Nordisk Films 14 biografer om at opstille en såkaldt shake-køler i biografernes kiosker.

Matildes Café Shakes blev med stor succes lanceret i foråret som et convenience produkt på tankstationer, i 7-eleven kiosker og i Food Service. Med introduktionen i biograferne håber man at udvide kundekredsen.

“Vi forventer meget af at komme ind i biograferne. Her får vi adgang til folk som i forvejen har en positivindstilling. Derfor er det let at give dem en positiv oplevelse af produktet”, siger produktchef Charlotte Danielsen, der også fremhæver, at Nordisk Films biografer hidtil udelukkende har solgt drikkevarer fra CocaCola Company.

“Vi bliver et direkte alternativ til Coca-Cola og accepterede som “fastfood-leverandører”, siger hun.

Den etårige markedsføringsaftale indebærer også andre tiltag som eksempelvis kampagner i biografkioskerne og reklametryk bagpå biografbilletterne.

I Danmark sælges 5-6 mio. biografbilletter om året. Nordisk Film dækker cirka 45 pct. af markedet.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663