Cultura er godt for maven

Læs tid
1 min
Publiceret
18 juni 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods må gerne fortælle forbrugerne, at Cultura bidrager til at holde maven sund.

Det siger Fødevaredirektoratet i sin afgørelse i en klagesag indledt af forbrugerorganisationen NOAH bistået af Danmarks Aktive Forbrugere.

De to forbrugerorganisationer mener, at Arla Foods benytter tre ulovlige anprisninger til at sælge de syrnede Cultura produkter. Men af direktoratets afgørelse fremgår det, at Arla Foods gerne må benytte anprisningerne, såfremt virksomheden kan dokumentere, at de er korrekte.

Ifølge afgørelsen har Arla Foods under sagsforløbet fremlagt tilstrækkelig dokumentation for to af anprisningerne. Det betyder, at Cultura også fremover må markedsføres med udsagnene “hjælper aktivt med at holde maven sund” og “er en naturlig del af vores fordøjelsessystem”.
Cultura

Slogan skal ændres
Til gengæld må sloganet “vejen til en sund mave” ikke optræde på Cultura emballagen, fordi Fødevaredirektoratet mener, der kan være tvivl om, hvorvidt udsagnet skal opfattes, som om Cultura er den eneste vej til en sund mave – hvilket Arla Foods naturligvis hverken kan eller vil dokumentere og ikke har intentioner om at formidle til forbrugerne. Arla Foods har en frist til 1. december til at udfase sloganet.

“Vi er meget tilfredse med Fødevaredirektoratets afgørelse, fordi den giver os mulighed for også fremover at fortælle forbrugerne, at Cultura er godt for maven. At vi skal ændre lidt på vores slogan er helt i orden. For vi har aldrig haft til hensigt at hævde, at bare man spiser Cultura, så får man en sund mave«, siger produktchef Søren Skjalm-Rasmussen.

Cultura er en serie af syrnede produkter, der alle har et højt indhold af de aktive mælkesyrekulturer Acidophilus og Bifidus. De kan spises som både morgenmad, frokost, dessert og mellemmåltid.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663