Fornem titel til forskningschef
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 02 juli 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Forskningschef i Arla Foods Innovation, Børge K. Mortensen, 62 år, er gentildelt titlen adjungeret professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Børge K. Mortensen blev første gang tildelt titlen i 1997, der efter en professorbedømmelse tildeles for en femårig periode, og det må betragtes som en ekstra hæder, at han nu kan bære titlen i fem år mere.
Børge K. Mortensen tildeles titlen i mejeriteknologi ved Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet på baggrund af en forskningsmæssig indsats inden for mejerividenskab- og teknologi. Titlen giver ham bl.a. ret til at vejlede speciale- og Ph.D-studerende.
”Gennem min undervisning i smørteknologi kommer jeg tættere på de studerende, og det giver en mulighed for at rekruttere nye medarbejdere til Arla Foods. Desuden er titlen ikke uden betydning for mange af de udenlandske gæster, vi har i virksomheden. Specielt i de engelsktalende lande har titler stor betydning”, siger Børge K. Mortensen.
Børge K. Mortensen
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.