Gang i gryderne på Slagelse Mejeri
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 29 oktober 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Det begynder så småt at lugte lidt af jul på Slagelse Mejeri, hvor Arlas risalamande fremstilles.
Gryderne med risengrød kommer til at koge på højtryk de næste par måneder. Fra denne uge kan butikkerne nemlig bestille risalamande med juleetiket i familiebægre med 435 gram. Risalamanden kan serveres direkte fra bægeret, og leveres fra 3. november, hvor julesæsonen går i gang.
Op mod jul og til mortensaften spises der ekstra meget risalamande, og der er derfor travlhed på Slagelse Mejeri, fortæller produktionsleder Oluf Sørensen.Der produceres dagligt 4-5 tons risalamande i disse uger. Normalt ligger produktionen på det halve, og efter mortensaften mindskes produktionen da også et par uger. Men så sker der noget igen.
”Vi har travlt de sidste par uger op til jul, hvor vi fremstiller otte-ti tons risalamande om dagen. Der er jo julefrokoster og juleaften, så der bliver nok at se til igen i år,” siger Oluf Sørensen.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.