Godt nyt til den fedtfattige salatskål
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 02 april 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Cheasy Salattern er nu blevet endnu mere fedtfattig. Ved at gå fra traditionel produktion til ultrafiltrering er de tidligere 10 pct. fedt blevet reduceret til 3 pct. Ved ultrafiltrering optimeres produktets proteinindhold, konsistens og smag, så trods den lave fedtprocent smuldrer salatternene ikke. De har en blød, men alligevel fast konsistens.
Cheasy Salattern, der omfatter to varianter - naturel og med krydderurter, kan bruges, som man ellers ville bruge feta, f.eks. til salat, snacks og som ingrediens i fars, tærter og brød. Osten bliver produceret på Bov Mejeri.
Da Cheasy Salattern blev introduceret første gang i 1998, havde produktet et fedtindhold på 13 pct. I 2001 kom det ned på 10 pct., og nu er den foreløbige »fedtbund« altså nået med 3 pct.
Cheasy Salattern - nu med 3 pct. fedt
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.