Hellevad Mejeri lukker
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 28 maj 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Hellevad Mejeri, der fusionerede med Arla Foods 1. oktober 2002, stopper produktionen den 28. maj.
En måned efter fusionen blev mejeriets produktion af Lurpak smør overflyttet til Holstebro Mejeri, og nu bliver mejeriets osteproduktion overført til henholdsvis Branderup, Nr. Vium og Hjørring. Af de oprindelig 35 medarbejdere på mejeriet har 21 fået job på andre Arla Foods mejerier, først og fremmest Branderup, Høgelund og Bov, mens 14 på lukningsdagen står uden job.
I modsætning til de fleste andre nedlagte mejerier kommer Hellevad ikke til at stå tomt ret længe. Mejeriet er allerede solgt til en lokal erhvervsdrivende, som vil lave 6-7 erhvervslejemål i bygningen. De to første lejere har allerede skrevet under, men den nye ejer ønsker endnu ikke at oplyse, hvad lejemålene skal bruges til. Bygningerne overtages pr. 1. oktober. Salgsprisen oplyses ikke.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.