Lurpak på træningstur til Hong Kong

Læs tid
1 min
Publiceret
29 januar 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Ligalandsholdets træningstur til Østen bruges til at markedsføre Lurpak i Hong Kong.


Indbyggerne i Hong Kong kan foruden landskampbilletter vinde Lurpak t-shirts som dem, ligalandsholdet her har på under træningen. Ligalandsholdet består af potentielle A-landsholdsspillere, typisk fra den hjemlige liga.

Lurpak er sammen med ligalandsholdet i fodbold draget på træningstur til Østen. Tirsdag vandt ligalandsholdet 1-0 over Thailand i hovedstaden Bangkok, og herefter venter to kampe i Hong Kong.
Første kamp i millionbyen Hong Kong spilles på lørdag og Arla Foods benytter turneringen til at markedsføre Lurpak yderligere i Hong Kong, der er “hovedstad” for Lurpak i Sydøstasien.

Det verdenskendte danske smør har været på butikshylderne her i mere end 30 år og er i dag det meste solgte smør i Hong Kong, hvor der bor otte mio. eller næsten lige så mange som i hele Sverige. Den årlige afsætning udgør ca. 300 tons, hvilket gør Hong Kong til det største enkeltmarked for Lurpak i Sydøstasien.

Kampagnen for Lurpak indledes i denne uge med avisannoncer, hvor man dels kan vinde billetter til Danmarks kampe, dels kan vinde Lurpak t-shirts som dem, ligalandsholdet har på under turen. Desuden vil der være kundearrangementer for de lokale detailhandelskunder i forbindelse med kampene.

Salgschef Lars Møller Henriksen fra Arla Foods’ salgskontor i Malaysia forventer stor opmærksomhed omkring turneringen, blandt andet takket være sidste sommers VM-slutrunde i Japan og Sydkorea, der har skærpet interessen for fodbold i regionen.
»Desuden regner vi med mange tilskuere til kampene, fordi turneringen spilles midt i fejringen af det kinesiske nytår, hvor alle i Hong Kong har fri«, siger Lars Møller Henriksen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663