Pænt besøg i Arla-trucken ved årets første dyrskue på Gl. Estrup
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 28 maj 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Næsten hver tredje dyrskuegæst slog et slag omkring Arla Foods’ udstillingstruck på Landbrugsmessen Gl. Estrup, da dyrskuesæsonen åbnede i weekenden.
På Landbrugsmessen Gl. Estrup slog Arla-trucken dørene op for publikum med udstilling, smagsprøver, lykkehjul og fodboldspil. Otte andelshavere passede standen og gav sig tid til at tale om mælkeproduktion med børn og voksne. Blandt de otte var bestyrelsesmedlem Søren Rasmussen og formand Knud Erik Jensen.
”Det er en god måde at komme ud og repræsentere firmaet og vise, at det er landmænd, der står bag. Det er et udbredt andelshaverønske, at vi skal være mere synlige over for forbrugerne. Det er vi på flotteste vis på denne måde. Og som andelshaver møder jeg mange kolleger, der lige har et par spørgsmål, og som jeg får en snak med,” siger Knud Erik Jensen, der havde tjansen som ”truckfører” søndag eftermiddag.
Omkring 5.500 mennesker besøgte Mælkevejen, og det vurderes at være et rigtig pænt antal for skuet på Gl. Estrup, som i år samlede cirka 18.000 mennesker.
Som sidste år var lykkehjulet en stor succes, specielt for børn, og så var der rift om smagsprøverne, som bestod Arla Minimælk med Jordbær, Riberhus økologisk ost, Minimeal i tre smagsvarianter samt Yoggi i fire smagsvarianter.
Udstillingen i selve trucken fortæller igen i år om mælkens vej fra jord til bord. Af fornyelser kan nævnes, at der er kommet større fokus på løsdrift i forhold til bindestald, og den interaktive udstilling har desuden fået et nyt computerspil om koen Karla, der vakte stor interesse selv hos de allermindste.
I den kommende weekend kan Arla trucken besøges på Dyrskuet i Roskilde. På Arla Foods’ hjemmeside www.arla.dk/maelkevejen kan man se programmet for hele dyrskuesæsonen 2003, og se hvor man kan besøge henholdsvis Arlatraileren, -vognen og -trucken - eller den nye Karoline-truck
Bestyrelsesformand Knud Erik Jensen var en af ”truckførerne”, da ”Mælkevejen” var på Landbrugsmessen Gl. Estrup. ”Det er en god måde at komme ud og repræsentere firmaet og vise, at det er landmænd der står bag”, siger Knud Erik Jensen.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.