Robert Wiseman kommer til London

Læs tid
1 min
Publiceret
10 december 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Inden for det næste år vil det skotske mejeriselskab Robert Wiseman åbne en distributions- terminal i nærheden af London, skriver selskabet i sin halvårs- meddelelse.

Robert Wiseman, der sammen med mejeriselskabet Dairy Crest er Arla Foods UK plc’s største konkurrenter på det engelske marked for konsummælk, vil nu også levere til kunder i London-området og i det sydøstlige England. Selskabet, der står for omkring 75 pct. af konsummælken i Skotland, gik over grænsen til England i 1995, hvor det byggede et nyt konsummælksmejeri i Manchester, og siden er selskabet vokset med yderligere et mejeri syd for Birmingham og terminaler især i det nordlige og vestlige England.
Overskuddet hos Robert Wiseman steg i de første seks måneder af 2003 med 17 pct. til 14,3 mio. pund (152 mio. kr.), og mælkeindvejningen steg med 12 pct. til 565 mio. liter.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663