Tysk mælk til Sverige

Læs tid
1 min
Publiceret
02 oktober 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Verdens næststørste discountkæde, tyske Lidl, sejler nu tysk mælk til Sverige.

Da den tyske discountkæde Lidl i sidste uge slog dørene op til en halv snes butikker i Sverige, var der tysk mælk i køledisken.

De svenske mejeriselskaber herunder Arla Foods har afvist at levere mælk til Lidl, der ville sælge mælken under discountkædens eget mærke. Ifølge svensk presse sejler Lidl derfor nu tysk mælk til kædens centrallager i Halmstad, hvorfra den distribueres til Lidls butikker.

Mælken, der er behandlet, så den har en holdbarhed på ca. to uger, sælges til priser på mellem en og halvanden kr. under den svenske mælk.

Med etableringen i Sverige tager Lidl endnu et skridt i discountkædens internationale ekspansion. Lidl etablerede sig for nylig i Finland og åbner næste år en halv snes butikker i Danmark. Målet er her at nå op ca. 100 discountbutikker svarende til ca. 10 pct. af det danske discountmarked for dagligvarer.

Lidl, der driver ca. 4.200 butikker rundt om i verden, er verdens næststørste discountkæde.

Lidls svenske hjemmeside

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663