Udmeldingsfrist for økologer fastholdes

Læs tid
1 min
Publiceret
10 januar 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

En afgørelse fra Konkurrenceankenævnet slår i dag fast, at Arla Foods’ gældende udmeldingsfrist for økologiske mælkeproducenter fortsat er mindst 13 måneder.
Dermed ophæves en afgørelse fra Konkurrencerådet fra november 2001 om, at Arla Foods ikke må have en længere opsigelsesfrist end fire måneder for sine økologiske andelshavere.
Arla Foods ankede dengang rådets afgørelse under henvisning til selskabets planlægning og den lange omlægningstid for økologiske mælkeproducenter.
”Det tager 24 måneder at omlægge fra konventionel til økologisk produktion og derfor er en opsigelsesfrist på 13 måneder nødvendig”, siger koncerndirektør Povl Krogsgaard, Arla Foods.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663