555 medarbejdere vil cykle til arbejde
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 14 april 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla's cyklende medarbejdere har med en slutspurt sikret virksomheden en pæn repræsentation i årets udgave af kampagnen “Vi cykler til arbejde”.
For en måned side var kun 99 medarbejdere tilmeldt, men det tal er siden steget kraftigt, således at 555 medarbejdere på mandag tager cyklen frem for at cykle til arbejde. Deltagerne er fordelt på 54 hold fra 30 af koncernens driftssteder og kontorer. Der er dog stadigvæk tale om et lille fald i forhold til sidste år, hvor 673 medarbejdere deltog i kampagnen.
Over 95.000 deltagere har tilmeldt sig “Vi cykler til arbejde”, der strækker sig fra 19. april til og med 26. maj. Kampagnen er arrangeret af Dansk Cyklistforbund og Dansk Firmaidrætsforbund.
Skulle du selv have fået lyst til at deltage i cykel kampagnen, kan det stadig nås på www.vicykler.dk
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.