Århus Mejericenter lukkes

Læs tid
1 min
Publiceret
02 juni 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods’ bestyrelse besluttede på sit møde tirsdag at følge indstillingen fra Division Danmark om at driftsstandse Århus Mejericenter pr. 4. oktober 2004.

Århus Mejericenter producerer årligt ca. 55 mio. kg konsumprodukter (mælk, fløde, kærnemælk og A38) og står samtidig for håndtering og distribution af disse produkter.

I forbindelse med lukningen overføres aktiviteterne til henholdsvis Hobro og Christiansfeld Mejericenter.

De ca. 165 medarbejdere, heraf 130 fuldtidsansatte, der er tilknyttet Århus Mejericenter, vil så vidt muligt blive tilbudt arbejde på andre virksomheder i Arla Foods. I forbindelse med overflytningen vil der blive oprettet ca. 60 nye stillinger på Hobro Mejericenter og ca. 30 stillinger på Christiansfeld Mejericenter.

Når Århus Mejericenter lukker, kommer Arla Foods’ produktion af konsummælk til at foregå tre steder i Danmark: Slagelse, Hobro og Christiansfeld.

Århus Mejericenter, der indtil 2003 hed Århus/Enigheden, kom i 1999 med i daværende MD Foods i forbindelse med fusionen med Kløver Mælk.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663