Arla ramt af strejke i Norge
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 12 maj 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Transportstrejken i Norge kører nu på fjerde uge. Det betyder stort indtægtstab for Arla Foods’ datterselskab i Norge, fordi distributionschaufførerne strejker.
”Vi er hårdt ramt, fordi vi primært har to strenge at spille på, nemlig afsætningen til storhusholdninger og til detailhandlen. Vi har tabt halvdelen af vores omsætning til storhusholdninger og hele 75 pct. af vores omsætning til detailhandlen”, fortæller datterselskabsdirektør Anders Jeppesen Jensen.
”Derudover har vi måttet kassere en masse varer, fordi salgsdatoen er overskredet. Vi gør alt, hvad vi kan for at sælge vores produkter til andre lande og minimere vores tab, ligesom produktionen til det norske marked pt. er reduceret”. Planlagt reklame
”Det mest kritiske er, at vi, netop som strejken brød ud, havde planlagt en tv-reklame for fetaost. Den er sat nu sat i bero. Der er højsæson for feta lige nu, og der er allerede gået en måned af fetasæsonen, så vi kan virkelig tale om tabt indtjening for Arla Foods i Norge”, konstaterer Anders Jeppesen Jensen.
På dagligvareområdet samarbejder Arla Foods med 25 grossister, heraf er der kun syv, der køber fra Arla Foods i øjeblikket.
Der er ikke i øjeblikket udsigt til en løsning på transportstrejken i Norge. Lige nu er omkring 6000 mennesker sendt hjem fra deres arbejde, fordi deres arbejdspladser er berørt af strejken.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.