Arla venter med at bygge mejeri i Caribien

Læs tid
1 min
Publiceret
09 december 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods’ planer om at opføre et mejeri i Den Dominikanske Republik må foreløbig lægges i skrivebordsskuffen.

Siden foråret har en projektleder fra Arla opholdt sig i den caribiske ø-stat for at undersøge mulighederne for at etablere mælkeproduktion i landet i samarbejde med Arlas lokale samarbejdspartner, Mejia Acala.

Konklusionen på undersøgelsen er, at der langsigtet er økonomisk fornuft i at bygge et lokalt mejeri, der producerer langtidsholdbar mælk til de dominikanske forbrugere. Men økonomien i landet er anstrengt blandt andet som følge af devalueringer af den lokale valuta med ca. 40 procent det seneste år.
Derfor har Mejia Acala meddelt, at projektet ikke kan gennemføres nu, men at virksomheden løbende vurderer den økonomiske situation. ”Vi har et stort ønske om at producere mælk i Den Dominikanske Republik. Men uden Mejia Acala til at distribuere mælken, er projektet desværre ikke holdbart”, siger viceadministrerende direktør Andreas Lundby.

Arla Foods har eksporteret Milex mælkepulver til landet i 50 år, og blandt de lokale forbrugere er mærket særdeles anerkendt. Derfor er der gode muligheder for at benytte Milex mærket til mælk og eventuelt også andre mejeriprodukter.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663