Dansk feta har fremgang i Europa

Læs tid
1 min
Publiceret
25 februar 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Europæere bruger feta i flere sammenhænge, som snack, i salaten og i den varme mad.

”Vi har gennem nogle år oplevet to-cifrede vækstrater på flere europæiske markeder. På vores væsentligste markeder er fetasalget i det sidste år vokset mellem 20 og 48 pct.”, fortæller product group manager Anne Rohde fra Division Europa, og hun fortsætter:

”Det skyldes blandt andet, at feta breder sig som kategori. Selv om feta fortsat i høj grad bruges i salater, så er mange forbrugere også begyndt at bruge feta i varm mad og som snack”. Det er først og fremmest på de tre fokusmarkeder Norge, Finland og Holland, at Arla Foods har en dominerende rolle på feta markedet, men væksten sker også på de øvrige europæiske markeder. Fetaen markedsføres i Europa under Arla Apetina.
Feta osten til de europæiske markeder produceres hovedsageligt på Bov Mejeri men også på Bislev Mejeri.

Dermed har fetaen fjernet sig fra at blive solgt i store 17 kilos dåser, som det skete i dansk fetas guldalder i midten af firserne. I dag sælges den i mindre forbrugerpakninger med blandt andet olie og krydderier.

Samlet set producerer danske mejerier ca. 20.000 tons feta om året.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663