Den lave dollarkurs koster Arla Foods dyrt

Læs tid
1 min
Publiceret
16 september 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nu slår den lave dollarskurs for alvor igennem for Arla Foods. Det er ikke længere muligt at kurssikre på samme niveau som tidligere.

“Derfor er vi nødt til at budgettere med, at dollarens niveau har en betydelig indvirkning på vores totale indtjening i Arla Foods”, siger Arla Foods’ koncernøkonomidirektør Jørn Wendel Andersen.

Han påpeger, at det kraftige fald i eksportstøtten yderligere bidrager til, at Arla er mere følsom for valutakurs- ændringer end tidligere. Dertil kommer, at stramningen af EU’s budgetter betyder, at eksportstøtten ikke længere kompenserer for en lav dollarkurs.

“Heldigvis har vi en aktiv finanspolitik i Arla Foods, hvor salgsdivisionerne i samarbejde med finansafdelingen formår at kurssikre således, at faldet i dollarkursen ikke har kunnet mærkes så markant”, siger Jørn Wendel Andersen.

Arla fører en finanspolitik, hvor det er muligt at kurssikre i op til 15 måneder ad gangen. Men den fulde effekt af dollarens langvarige fald begynder at vise sig nu.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663