Ekstra penge til mejeriansatte

Læs tid
1 min
Publiceret
13 oktober 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

En voldgiftssag mellem SiD, NNF, KAD og Danske Mejerister på den ene side og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening på den anden side er nu faldet på plads.

  1. november kan knap 10.000 mejerister, mejeriarbejdere og chauffører se frem til en ekstraordinær udbetaling på 3,40 kr. pr arbejdstime i perioden 29. september 2003 til 26. september 2004. For Arla Foods, som beskæftiger hovedparten af de 10.000 medarbejdere, betyder det en ekstra udgift på cirka 40 mio. kr.

Striden opstod, da gennemsnitslønnen i DA’s lønstatistik for proces- og maskinoperatører steg mere end ventet i 2002 , fordi 17.000 højtlønnede slagteriarbejdere kom med i lønstatistikken. Timelønnen for denne gruppe steg derved med 7,92 kr. i stedet for 3,67 kr.
Mejeribrugets Arbejdsgiverforening ville ikke umiddelbart anerkende stigningen, men voldgiftsretten afgjorde i begyndelsen af september, at lønningerne skal reguleres uden hensyntagen til de ændrede statistiske forudsætninger. Siden har arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer holdt en række møder for at finde ud af, hvornår og hvor meget der skal udbetales.

Ifølge personalechef Lars Kaae bliver der tale om et meget stort administrativt arbejde, fordi efterbetalingen skal gøres op for hver enkelt medarbejder og er afhængig af antallet af arbejdstimer.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663