Fodbold skaber tillid

Læs tid
1 min
Publiceret
18 august 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Det danske herrelandshold i fodbold spiller i aften venskabskamp mod Polen i Poznan.

Det er første kamp, siden René Henriksen og Ebbe Sand indstillede deres landsholdskarriere og eneste mulighed for at teste spillerne inden den første VM-kvalifikationskamp i Parken 4. september mod Ukraine.

I forbindelse med aftenens kamp har Arla Foods i Polen inviteret omkring 40 grossister, 10 leverandører og 80 fodboldinteresserede medarbejdere ind og se kampen.

"Vi bruger sponsoratet til at takke grossisterne for et rigtig godt samarbejde og de gode resultater for feta. Derudover vil vi gerne skabe et anderledes forhold til både dem og til leverandørerne og mønstre et fælles mødested", siger Kristian Nielsen, der er datterselskabsdirektør i Polen.

"Kampen har helt sikkert en værdi for os, og vi giver grossisterne og leverandørerne en oplevelse, som de ikke kan få andre steder. De skulle gerne opleve, at Arla er et firma, som respekterer dem og ikke bare er et firma, der kun vil købe, og så er det farvel igen.
I Polen har landsholdsspillerne for første gang iklædt sig det nye landsholdstøj med både Arla og DONG på – her vist frem af landsholdets nye anfører Thomas Helveg. Foto: Per Kjærbye

Sociale relationer betyder meget i Polen, og når først man er blevet venner, snyder man ikke hinanden. Det skaber tillid. Arla Foods er en stor, international virksomhed, og vore medarbejderne skal føle, at den lever op til at være en af de bedste i verden", fortæller Kristian Nielsen fra Polen.

Kampen spilles klokken 19.00 og vises på TV 2.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663